Mange danskere har det med at tage lidt på hen over vinteren. Dette skyldes måske det kedelige og grå vejr og muligheden for at pakke sig ind i store sweatere og frakker. Hvis du også har lyst til at tabe et par overflødige kilo, så læs med her, og se hvordan du gør.
Brug din sunde fornuft
Internettet flyder med vejledninger til hurtige og effektive vægttab, og den ene kur er ofte mere ekstrem end den anden. Dog findes der mange diætister som er direkte modstandere af disse hurtige slankekure, da de både kan være kortsigtede og direkte usunde.
For et varigt vægttab, bør du sørge for at spise sundt. Dette vil sige at du sparer på fedt-og sukkerholdig mad. Det kan være en god ide at veje sin mad for at undgå at overspise, og dermed indtage for mange kalorier.
Pas i øvrigt på at spise for mange kulhydrater som ris, pasta og hvidt brød, da disse fødevarer hurtigt sætter sig på sidebenene. Desuden bør du ikke spise for mange færdigretter, da de ofte indeholder langt flere kalorier, end man skulle tro.
Dyrk regelmæssig motion
Selvom det ville være rart, er det desværre ikke så nemt at tabe sig ved kun at omlægge sin kost. Det er selvfølgelig også nødvendigt at dyrke motion. Prøv så vidt som muligt at inkorporere motion i din hverdag. Dette kan du gøre ved at cykle på arbejde, tage trappen i stedet for elevatoren og så videre.
Du bør forsøge at få pulsen helt op mindst en gang om dagen, da dette vil gøre store underværker for din kondition. Dette kan du let gøre ved for eksempel at løbe op af trapperne, hvis du bor i lejlighed.
Hvis du har plads i dit budget til et medlemsskab i et fitnesscenter, er dette også en oplagt måde at få motion. Du kan også begynde at løbe ture, eller starte til en holdsport som fodbold eller håndbold.
Hold fast i dine gode vaner
Noget af det sværeste ved at få et varigt vægttab, er at fortsætte med sund kost og motion, selv efter at man har nået sit mål om at tabe sig. Det er nødvendigt at fortsætte med at leve sundt, efter vægttabet.
Kroppen vil nemlig altid forsøge at nå op på den gamle vægt, så du bør sørge for at holde ved, og ikke falde tilbage i dine gamle usunde vaner.